På Tingbjerg Nærgenbrugsstation har vi et stort nyindrettet bytterum og hver torsdag er der kreaværksted med Natasha, som er tilknyttet nærgenbrugsstationen og som selv bor i Tingbjerg boligkompleks. På pladsen er der mange finurlige hjemmelavede kreating.
Mod forevisning af sygesikringsbevis kan du låne en trækvogn.
Tingbjerg Skole er beliggende midt i Tingbjerg sammen med svømmehal og bibliotek og kulturhus.
Børnehuset Stjernen er en integreret institution beliggende i det naturskønne Tingbjerg. Stjernen har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.
Midtfløjene/Grostedet er en integreret institution. Institutionen består at 2 afdelinger. Midtfløjene 3, hvor der er 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Og Grostedet 16 som består af 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper.
Månestrålen er en integreret institution under Københavns kommune. Institutionen ligger i Tingbjerg og er fysisk placeret i to afdelinger, en vuggestueafdeling på Vingegavl 2 og en børnehaveafdeling på Vingegavl 10. Begge afdelinger er bygget i 1960 og ligger i et dejligt naturskønt område tæt på Utterslev mose.
Væksthuset er en integreret institution i udkanten af Tingbjerg, fordelt på to huse for børn i alderen 0-6 år.
Bondegården ved Tingbjerg Heldagsskole er et gratis fritidstilbud for alle bydelens børn og en unik mulighed for at komme tæt på nogle af de dyr, man normalt skal langt ud af byen for at møde.
Børnehuset Støberigade og Skovbo er en integreret institution med 32 vuggestuebørn og 96 børnehavebørn.
Tingbjerghjemmet har 55 beboere, som bor fordelt på tre lyse etager. Alle etager har fælles opholdsrum, som enten har udgang til terrasser eller en stor altan. Vi har desuden to dejlige gårdhaver.
Tingbjerg Idrætsanlæg anvendes primært til fodbold. Her er græs- og kunstgræsbaner, og det er her Brønshøj Boldklub har hjemmebane.
I tilknytning til anlægget er Brønshøj Boldklubs klubhus med cafeteria.
I sommeren 2014 blev en ny cricketpitch indviet til glæde for de mange cricket entusiaster i lokalområdet.
Tingbjergs egen svømmehal er et naturligt samlingspunkt for unge såvel som gamle vandhunde. Her kan du både lege, motionere og dyrke din Ironman-drøm.
Foruden at huse Københavns bedste skolebibliotek, har Cobes ikoniske bygning også et spændende program af events og fælles aktiviteter for alle. Blandt de faste tilbud er leg og bevægelse for babyer, dans for piger, og så er det ellers bare med at holde øje med arrangementskalenderen for nye, spændende tiltag og events.
Tingbjerg Kirke er en folkekirke med et særligt fokus på kirkeligt, socialt arbejde - Diakoni. Diakoniens Hus er en del af kirken, og her varetages flest sociale opgaver. I Tingbjerg Kirke kommer vi mennesker i møde på en lang række måder - til gudstjenester, i socialrådgivningen, ved fællesmåltider, såsom Mad til Alle, i fællessang og babysang, i kurser for sjæl og sind, krop og kreativitet.
Pensionistcentret er for alle seniorer i Tingbjerg og Utterslevhuse. Der er faste aktiviteter hver uge, som fx motion, IT-café og fællesfrokost om fredagen, og særlige kulturelle og hyggelige arrangementer hver måned.
Brønshøj Boldklub er en fodboldklub fra den københavnske bydel Brønshøj og blev grundlagt 15. maj 1919. Klubben har hjemmebane på Tingbjerg idrætspark også kaldet “Tingbjerg Ground”.
Copenhagen Cricket Club træner udendørs i sommerperioden på Terrasserne 40 og indendørs i vinterperioden på EnergiCenter Voldparken. Sideløbende med træningen er der teoriundervisning. Klubben har holdtræning med både børn og voksne.