Book en aftale med Tingbjerg Byudvikling

Er I en forening eller en gruppe naboer (mindst 4 personer), der gerne vil have noget mere information om byudviklingen og give inputs til planerne, inden de lægges fast? – så book en aftale med ”Tingbjerg Byudvikling”.

Er I en forening eller en gruppe naboer (mindst 4 personer), der gerne vil have noget mere information om byudviklingen og give inputs til planerne, inden de lægges fast? – så book en aftale med ”Tingbjerg Byudvikling”.

Vores mål er at snakke med så mange som muligt i løbet af de kommende uger, og derfor tilbyder vi nu at man i løbet af maj måned kan booke en aftale med os, hvis man er en forening eller en gruppe naboer fra Tingbjerg/Utterslevhuse.

Hvis man booker en aftale med os, finder vi ud af at mødes et sted i Tingbjerg, hvor vi medbringer et kort med det seneste udkast til byudviklingsplanen. På kortet kan man se hvor der planlægges for nye forbindelser og nye private boliger. Vi medbringer derudover noget information om byudviklingen, samt post-its, gode spørgsmål og store ører, så vi kan få de inputs, I kommer med, samt de spørgsmål, I stiller, med os tilbage til arkitekterne.

Kontakt Cecilie for at lave en aftale, på telefon 33 63 13 79 eller mail byudvikling@tingbjerg.com

Baggrund

I løbet af 2018 fastlægges en samlet plan for hvordan Tingbjerg skal udvikles de kommende år med bl.a. nye forbindelser og nye private boliger. Inden sommerferien gør fsb og SAB derfor en særlig indsats for at komme til at snakke med så mange beboere i Tingbjerg om udviklingen.

Den seneste måneds tid har Beboercentrum hver torsdag fungeret som udstilling for byudviklingen i Tingbjerg, og vi har snakket med mange interesserede. Det er fortsat muligt at komme forbi Beboercentrum om torsdagen kl.14-16 og snakke med os, ligesom vi netop har offentliggjort en aktivitetskalender med bl.a. fælles vandringer, temaaftener og workshops, hvor alle er velkomne. Men vi hører også at der er nogle, der ikke har mulighed for at besøge os i udstillingen eller deltage i aktiviteterne – eller nogle som bare gerne vil have ekstra information.

Med venlig hilsen fsb og SAB’s fælles projektgruppe

Lisbeth – Margit – Steffen - Cecilie