skrevet af byudviklingschef Lene Vennits
For 8 år siden nedlagde læge Aminu Awwal sin konsultation på Arkaderne 14.
Nu er de gamle erhvervslokaler ombygget til 6 dejlige ungdomsboliger. Boligerne er fra 36 til 42 m2 og har en husleje på mellem 3.200 kr. og 3700 kr. om måneden. De største er velegnet til et par. Ombygningen af boligerne er betalt af SAB’s indtægter ved salg af byggegrunde. Derfor har ombygningen ikke kostet afdelingen penge og derfor er huslejen på et niveau, som kan betales af en studerende på SU. Nu venter vi bare på kommunens ibrugtagnings tilladelse.