I starten af 2023 er NREP klar til at gå i gang med byggeriet af private rækkehuse nord for Gavlhusvej (område G1, G2 og G3), hvor der skal bygges i alt 30 rækkehuse. Samtidig opstartes byggeriet af ca. 220 private lejeboliger mv. nord for Tingbjerg Ås (område N).
Byggerierne opføres på baggrund af lokalplan for Tingbjerg, etape 1, som Københavns Kommune godkendte i december 2021. Placeringen af de nye huse kan ses på kortet.
Informationsmøde for beboere omkring G1, G2 og G3
Er du beboer i bygningerne omkring G1, G2 eller G3, så bliver du inviteret til et informationsmøde om byggerierne. Sæt allerede nu X i kalenderen mandag d.28.nov. kl.17-19.
Bor du ved Tingbjerg Ås?
Så vil du blive varslet og informeret nærmere om byggearbejdet i område N, når opstartsdatoen kendes.