Nordea-fonden støtter orangeri med 500.000 kr.

Shqipe Kasami og Farida Al-Iman står ved siden af hinanden i det grønne haverum ved Ruten/Åkandevej, hvor et kommende orangeri af genbrugsmaterialer skal placeres.

Foto: Sjællandske Nyheder - Brønshøj-Husum:

Læs hele artiklen direkte på sn.dk: Boligområde får støtte til nyt orangeri: – Kan skabe flere aktiviteter


Udpluk fra artiklen:

De to beboer i Tingbjerg gør sig sammen med en arbejdsgruppe lige nu tanker om, hvor en kommende byhave med et orangeri af genbrugsmaterialer skal placeres i boligområdets store gård.

Der er lagt op til, at byggeriet skal bestå af materialer fra nedrivning af en butiksarkade, og orangeriet skal opføres på et halv hektar af det grønt areal.

Projektet har for nylig fået tilsagn fra Nordea-Fonden på 500.000 kroner, ligesom også Samvirkende Boligselskaber støtter med 150.000 kroner. Hos områdets beboere er der glæde over udsigten til et nyt, overdækket sted i gården.

– Det er noget, vi vil kunne udnytte om vinteren og som vil bidrage til, at vi kan skabe flere aktiviteter, fortæller Shqipe Kasami og fortsætter:

– Vi har tanker om at lave små bed i orangeriet, og det giver nogle muligheder for at forlænge folks egen bolig, for der er ingen, der har altaner.

Skub i tingene

De lokale beboere har undervejs og er stadig en del af planlægningen og arbejdet med byhaven og orangeriet, og det er positivt, at beboerne bliver inddraget i processen, lyder det.

– Det er fedt, at vi får indflydelse, for det er os, der skal stå for arrangementer, og det får vi mere lyst til, når vi selv har været med inde og bestemme, siger Farida Al-Iman og fortsætter:

– Det giver os noget ejerskab og en følelse af medbestemmelse. Det er positivt.

Hun er ikke overraskende glad for, at Nordea-Fonden har valgt at støtte projektet med en halv million kroner.

– Det er rigtig godt, for det kan sætte skub i tingene. Det har nemlig overrasket os, hvor meget det koster at bygge et orangeri, så vi må se, hvor langt det rækker, fortæller Farida Al-Iman.