Vi Vokser - God Jul og godt Nytår fra Fælleshaverne Tingbjerg

Kære Alle Tak til alle for jeres tid, bidrag og indsats i 2023. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod skulle have indviet haven i april 2023. Men grundet forskellige forsinkelser er haven og det nye "hobbyrum" ikke blevet helt færdige. Vi regner nu med at det er klart til vækst sæsonstart 2024, og beboerne glæder sig allerede.

På foreningens generalforsamling i februar vælger vi den nye haves officielle navn.
Formålet med Fælleshaverne Tingbjerg at bevare og skabe nye netværk (læs rodnet) og bidrage til Tingbjerg som et byudviklingsområde. Vi har nu tre aktive stiklinger, med en fjerde på vej. En special tak til SAB's afdeling og Innovator. En stor tak til Peter Melbye Andersen og lommepengejobberne, som i 2023 har fået etableret haven og sammen med Jesper Juul Mikkelsen givet et uundværligt bidrag. Nedenfor kan I se hvor langt den nye have er kommet og hvor de nye "hobbyrum" ligger på Skolesiden. Her kan man kan søge ly og mødes. Og vi skal ikke glemme hønsene og bierne, som stadig findes i den "gamle" fælleshave i Virkefeltet. Vi har fortsat samarbejdet med Københavns Universitet og har fået Ph.d.-stipendiat Freja Bach Kristensen knyttet til.

I er meget velkomne til at skrive og ringe til os, for at komme med forslag til initiativer, betragtninger eller konstruktiv kritik, som vi kan bruge til vores og hele Tingbjergs bedste. Tingbjerg.haverne@gmail.com

Vi ser frem til fortsat samarbejde med alle og ser som forening frem til at deltage endnu mere aktivt i Tingbjergs sociale og kulturelle liv i 2024.
Tak, God Jul og Godt Nytår ønskes I alle.

Venlig hilsen

Bestyrelsen