Boringer på Arkaderne og Hækkevold fra onsdag d. 1. maj og frem til juli

NREP skal i gang med at bore ca. 15 steder på Arkaderne og Hækkevold. Det skal de for at anlægge en ny vandledning til rækkehusene, som skal bygges i området.

For at påvirke området, så lidt som overhovedet muligt imens der arbejdes, trækker entreprenøren den nye vandledning under jorden ved at foretage en ”styret boring” mellem hullerne. Se hvor der skal bores her.

Flere af hullerne vil blive fyldt op (retableret) med det samme. Ved huller, som skal holdes åben i længere tid for at styre under-boringen, bliver der udlagt jernplader.

Boringerne sker i etaper og udføres primært i fortovsarealer, men selve arbejdet kan desværre ikke udføres uden at påvirke trafik og parkeringspladser.