”Ud over at skabe rammerne for et trygt liv for de 120 beboere, så bidrager Eilersminde også til udviklingen af Tingbjerg. Det skaber lokale arbejdspladser og det bidrager til at understøtte bylivet, når beboere og deres familier benytter butikker og spisestederne”, sagde formanden for SAB John B. Sørensen i sin åbningstale. John B. Sørensen opfordrede Københavns Kommune til at åbne Cafeen i Eilersminde så beboere i området kan købe et varmt måltid mad og bidrage til livet i huset.
Der var også åbningstaler ved forstander Camilla og borgmester Sidsel Marie Welling, et meget flot tag selv bord og isbod udenfor. En dejlig åbning for alle!