I Tingbjergs fremtidige kloaksystem er der behov for en pumpestation på SABs matrikel, som kan løfte spildevandet op i et niveau, hvorfra vandet selv kan løbe videre i rør til renseanlægget.
Pumpestationen forventes at være færdiganlagt til september 2025
Vidste du, at det nye kloaksystem bliver anlagt med to separate rør - frem for et enkelt som i dag - for at adskille regnvand fra spildevand? Spildevandet vil blive ført ud til renseanlæg, mens regnvandet renses og udledes til Fæstningskanalen og Utterslev Mose.
Separatkloakeringen kan håndtere større mængder regn- og spildevand og vil nedbringe risikoen for overløb med forurenet vand fra kloakken, som løber ud i naturen. I fremtiden vil vandkvaliteten i Fæstningskanalen og Utterslev Mose derfor blive bedre til gavn for både dyr, planter og alle os, der nyder naturen omkring Tingbjerg.
Tingbjergs kloaksystem er udpeget til separering i Københavns Kommunes spildevandsplan fra 2018.