Afd. 50 fsb Nøgle til dit pulterrum i næste uge.

Vi skal kunne komme ind i alle kælderrum, når vi skal tage flere asbestprøver. Det betyder, at du skal aflevere en nøgle til dit pulterrum. Det får du brev om i næste uge.

Det er en stikprøveundersøgelse for asbest, som vi har fået foretaget. Det betyder, at der er flere kælderrum, vi endnu ikke har testet, herunder beboernes pulterrum, som vi jo ikke har adgang til.

For at gennemføre en grundig kortlægning og plan for rensning har vi brug for adgang til alle pulterrum. Du vil i næste uge få et brev i postkassen, hvor vi forklarer, hvordan du afleverer din nøgle. Så hold øje med postkassen.

Vigtige ting i kælderrum – de skal renses

Vi ved, at der kan være ting i kældrene, som nogle beboere har brug for adgang til akut. Før de kan udleveres, skal de asbestrenses af fagfolk, som vi skal have hyret ind til arbejdet.

Du skal forvente, at det kun vil være akut, nødvendige ting, der bliver hentet op og renset, da det er en meget dyr og tidskrævende løsning. Du hører mere, så snart vi har en afklaring.

Har du spørgsmål så kontakt ejendomskontoret