Ny pumpestation på Langhusvej

Det giver støj og ændringer i adgang til området fra den 7. oktober.

HOFOR er i fuld gang med at etablere nyt kloaksystem i Tingbjerg og bygger derfor pumpestation ved Langhusvej. Pumpestationen placeres på hjørnet af Langhusvej og Arkaderne. Den ankommer den 7. oktober 2025. På dagen vil der være lukket for ind- og udkørsel til området. Vi anbefaler, at du flytter din bil i god tid, hvis du holder parkeret i området.

Fra den 27. til 31. oktober skal spunsene trækkes op. Det larmer og vibrerer. Vi beklager derfor de gener, det kan give.

Arbejdet med pumpestationen forventes at være færdigt i april 2026.

Læs mere om, hvorfor Tingbjerg skal have nyt kloaksystem her