Den første fase med oprejsning af betonelementer er godt i gang, og alt forløber planmæssigt. Entreprenøren forventer at kunne lukke bygningen inden jul, og derfor fortsætter arbejdet med de sidste betonelementer og tagelementer i uge 49-51 (mandag til fredag).
Som tidligere vil der i perioder ankomme lastbiler med materialer, og en kran vil optage en del af vejen. For at undgå kø vil lastbilerne først parkere uden for Tingbjerg og derefter blive kaldt ind én ad gangen, når der er fri adgang.
Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og opfordrer til, at der ikke parkeres langs fortovet, men at de markerede parkeringsbåse benyttes.
Har I spørgsmål eller oplever særlige udfordringer, er I velkomne til at kontakte byudviklingsteamet på: Tingbjergbyudvikling@kab-bolig.dk