HOFOR er godt i gang med at etablere separat-kloakering og fjernvarme i Tingbjerg.
Arbejdet udføres i etaper, og HOFOR asfalterer løbende for at sikre busdækning og frigive parkeringspladser, efterhånden som gravearbejdet afsluttes og flytter videre.
I marts og april igangsætter HOFOR fire nye arbejdsområder. På kortet kan I se, hvor arbejdet finder sted.
Gule områder: Spærres for gennemkørsel og parkering. Gående kan passere.
Ny parkering: HOFOR har etableret en ny parkeringsplads over for Arkaderne nr. 8, som I er velkomne til at benytte.
Rødt område: Her foregår gravearbejdet i fortovet langs fsb’s boliger. Adgang til opgangene sikres med jernplader.
Orange område: Gravearbejde mellem rækkehuse og ny institution
Hvad skal der ske?
- Den gamle kloak udskiftes til et nyt kloaksystem i hele Tingbjerg.
- Det nye system anlægges med to separate rør - i stedet for ét som i dag - så regnvand fra spildevand adskilles. (vil du vide mere om kloak-projektet - klik her)
- Der etableres så vidt muligt fjernvarme og øvrige forsyningsledninger til de nye boliger i samme takt.
- Ved rækkehusene nord for Tingbjerg Skole skal den eksisterende forsyning forbedres, mens der etableres kloakering til den nye institution.
Gravearbejdet koordineres løbende med Hovedstadens Beredskab.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Byudviklingsteamet på: Tingbjergbyudvikling@kab-bolig.dk
