Hvad sker der på byggepladserne syd for Ruten?

Læs her, hvad I kan forvente af aktivitet på byggefelterne i haverummene i SAB afd. 2 og 3

Urban Partners gør områderne klar til nye rækkehuse.

Det betyder, at beplantning bliver ryddet, legepladser og andet inventar fjernes, og terrænet bliver jævnet ud. Samtidig bliver jorden undersøgt for fortidsfund. Derefter lægger entreprenøren Munck nye forsyningsledninger og bygger et nyt kloaksystem, som også kobles til SAB’s boliger.

For jer, der bor tæt på byggepladserne, betyder det desværre også gener i hverdagen. Det er sværere at komme rundt i området, parkeringspladser nedlægges, og der vil være støj og støv fra arbejdet.

Vi ved, at det kan være frustrerende. Generne kan desværre ikke helt undgås, mens arbejdet står på, og det giver helt naturligt mange spørgsmål undervejs. Her prøver vi at svare på nogle af de spørgsmål, der kan opstå:

Hvad kan I forvente af aktivitet hen over sommeren?

Hvilke regler gælder for byggepladserne?

Byggearbejde må støje på hverdage mellem kl. 7 og 18 og på lørdage mellem kl. 8 og 14. Der er dog grænser for, hvor meget det må støje.

I nogle situationer kan der være behov for at arbejde uden for de normale tider eller støje mere end det tilladte. Her kan kommunen give en midlertidig tilladelse (dispensation), men kun i en kort periode.

Nabo til en byggeplads

Hvordan kan du holde dig opdateret?

Tilmeld dig beskedservice hos forsyningsselskaberne HOFOR og Radius. Så får du besked, hvis der er planlagte eller akutte forstyrrelser i dit område.

Følg med på www.Tingbjerg-bydel.dk. Her kan du også finde referater fra bestyrelsesmøder i Bydelsforeningen, hvor der bliver givet status på byudviklingen Tingbjerg bydelsforenings bestyrelsesmøde 15. juni - Referat inkl. bilag

Du kan også skrive til Byudviklingsteamet på Tingbjergbydel@kab-bolig.dk