HOFOR er godt i gang med at etablere separatkloakering og fjernvarme i Tingbjerg.
Arbejdet udføres i etaper.
Efterhånden som gravearbejdet afsluttes og flytter videre, asfalterer HOFOR veje og etablerer nye fortove for at sikre busdrift, frigive parkeringspladser og genåbne adgangsveje.
I marts og april blev en række nye arbejdsområder sat i gang. Arbejdets fremdrift har siden ændret sig i nogle områder, og derfor får du her en opdateret status på projekterne. På kortet kan du se, hvor arbejdet foregår, og hvornår de enkelte arbejdsområde forventes at gå i gang og afslutte.
Gule områder: Spærret for gennemkørsel og parkering. Gående kan passere.
Røde områder: Her foregår gravearbejdet i fortovet langs fsb's boliger. Adgang til opgangene sikres med jernplader.
Hvad skal der ske?
- Den eksisterende kloak udskiftes med et nyt kloaksystem i hele Tingbjerg.
- Det nye system etableres med to separate rør i stedet for ét, så regnvand og spildevand adskilles. (Vil du vide mere om kloakprojektet, kan du læse mere her.)
- Der etableres samtidig fjernvarme og øvrige forsyningsledninger til de nye boliger, hvor det er muligt
Gravearbejdet koordineres løbende med Hovedstadens Beredskab.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Byudviklingsteamet på: Tingbjergbyudvikling@kab-bolig.dk
