Ny information om HOFORs gravearbejde

HOFOR skal ikke kun grave på Midtfløjene og Ruten mellem Langhusvej og Vestfløjen, men også i starten af Ruten ved de enkelte stikveje

HOFOR har sendt en opdatering om arbejdet med separatkloakeringen i Tingbjerg.

Fra den 9. november begynder arbejdet på Midtfløjene og Ruten. Som tidligere meldt ud skal der til at starte med graves på Midtfløjene og Ruten mellem Langhusvej og Vestfløjen. HOFOR har nu også oplyst, at det bliver nødvendigt at udføre gravearbejde ved de enkelte stikveje syd for Ruten, for at gøre klar til at tilslutte eksisterende og kommende boliger til separatkloakering. Arbejdet starter ved Ruten 17 og flytter videre til næste stikvej i takt med, at projektet skrider frem.

Vi opdaterer løbende her på hjemmesiden, når der er nyt fra HOFOR.

Fra næste uge vil der være afspærringer på dele af Ruten og Midtfløjene. Der vil derfor være lukket for gennemkørende trafik i de områder, hvor arbejdet foregår. Det vil forsat være muligt at køre via Vestfløjen, Skolesiden og Tårnhusstræde.

Der vil hele tiden være adgang til boligerne, men adgangsvejene ændrer sig undervejs i arbejdet.