HOFOR fortsætter arbejdet på Langhusvej og Arkaderne fra 5. januar

Separatkloakeringen i Tingbjerg skrider frem - læs mere her.

HOFOR er godt i gang med at etablere separatkloakering i Tingbjerg.

I løbet af det seneste år har arbejdet foregået ved Ruten og på Langhusvej. Arbejdet udføres i etaper, og HOFOR asfalterer løbende for at sikre busdækning og frigive parkeringspladser, efterhånden som gravearbejdet afsluttes og flytter videre.

Fra d. 5. januar 2026 graver HOFOR videre ad Langhusvej - fra Arkaderne og frem til Langhusvej nr. 77. Derudover begynder et nyt arbejdsområde fra Langhusvej og ind til Arkaderne nr. 12. Begge områder er derfor spærret for gennemkørsel, men gående kan passere.

Arbejdet forventes færdigt i slutningen af februar, hvorefter HOFOR fortsætter videre i området.

Bemærk, at der er etableret en ny parkeringsplads over for Arkaderne nr. 8, som kan benyttes, selvom HOFOR arbejder i området.

På Arkaderne blev der i foråret lagt et nyt kloakrør til spildevand. Nu skal den gamle kloak udskiftes med et nyt rør til regnvand, hvorefter alle boliger tilsluttes den nye separatkloakering.

Arbejdet på Arkaderne skal gøres færdigt, så bus 131 kan omlægges hertil, når der senere skal graves ved Ruten og Midtfløjene, hvor bussen kører nu.

Gravearbejdet koordineres løbende med Hovedstadens Beredskab. Beredskabsplanen kan ses her.

HOFOR 2026
HOFOR arbejdsområde 2026